Navigation | Indhold

Nyheder

Tjek sommerens mange aktiviteter - download "Levende Historie" tryk her 

 
Bork Vikingemarked d. 14.-15. august PDF Udskriv E-mail

Vikingemarked

Omkring 7700 mennesker besøgte Bork Vikingemarked den 14. og 15. august 2010. Det er ikke kun 2200 flere mennesker end sidste år - det er simpelthen en publikumsrekord!

De mange besøgende var tilfredse, og var meget interesserede i at komme i dialog med vikingerne. De store events med kampshows, rideopvisninger, bådafbrænding, modeshow og koncerter i stavkirken blev afholdt omkranset af de mange tilskuere.

Mange af vikingerne er gengangere fra forrige år. De holder meget af at komme på Bork Vikingemarked, fordi de synes at arrangementet er hyggeligt, men også de organisatoriske rammer er gode for de 300 frivillige vikinger.

Formidlingsinspektør Per Lunde Lauridsen, der har stået i spidsen for arrangementet er godt tilfreds. "En succes som denne gør os optimistiske. Det viser os, at det er muligt at skabe oplevelsesøkonomiske tilbud, der kan brande kommunen - selv midt i en krisetid."

Se TV-MidtVests inslag fra vikingemarkedet her

Se billeder fra årets vikingemarked

Bork Vikingemarked er en årlig tilbagevendende begivenhed i august. Du kan se mere om det veloverståede vikingemarkede 2010 på næste fane.

Vikingemarked 2010

 Kom og vær med når 250 vilde vikinger slår lejr på Bork Vikingehavn lørdag den 14. og søndag den 15. august.

Der handles, kæmpes, rides og spises som for 1000 år siden. Bork Vikingemarked er en enestående chance for at rejse tilbage til vikingetiden, og opleve hvordan vikingerne levede. Der er mange aktiviteter for børn, blandt andet kan man komme i "Krigerskole", hvor man lærer at kæmpe som en rigtig viking eller du kan være med til at støbe dit eget vikingesmykke.

Modeshow og en faldet kriger
Bork Vikingemarked er en årlig tilbagevende begivenhed, der samler omkring 5000 mennesker. Bork vikingemarked er i år præget af 2 temaer. Vi afholder et stort modeshow, hvor du kan komme og opleve hvordan især vikingtidens kvinder pyntede sig med alverdens dragter og tilbehør. Vi har også som noget helt specielt i år en cerimoniel "vikingebegravelse" , hvor vi vil begrave en faldet kriger på rigtig vikingemaner med en rituel bådafbrænding.

Deltag i en stor fotokonkurrence og bliv en af de heldige, der får sit billede med i en Bork VIkingehavn kalender 2011, og som vinder gavekurve og sæsonkort.

Årets program

 Lørdag: Søndag 
Kl. 10:00  Markedet åbner
Kl. 11:00  Rideopvisning med islandske heste
Kl. 12:00  Koncert i kirken ved Gavn
Kl. 13:00  Kampshow
Kl. 14:00  Rideopvisning med islandske heste
Kl. 14.30  Koncert i kirken ved Gavn
Kl. 15:00  Kampshow
Kl. 16:00  Begravelse med bådafbrænding
Kl. 17:00  Markedet lukker

Kl. 10:00  Markedet åbner
Kl. 11:00  Rideopvisning med islandske heste
Kl. 11:30  Koncert i kirken ved Gavn
Kl. 12:00  Kampshow
Kl. 13:00  Modeshow med dragter fra vikingetiden
Kl. 14:00  Rideopvisning med islandske heste
Kl. 14.30  Koncert i kirken ved Gavn
Kl: 15:00  Kampshow
Kl. 16:00  Markedet lukker

Læs mere om Bork Vikingehavn og de mange aktiviteter der sker

Praktisk information:
Bork Vikingehavn
Vikingemarked
Vikingevej 7
6893 Hemmet
Tlf. (+45) 75 28 05 97

Entré: Voksne: 100 kr. Børn: 25 kr.