Navigation | Indhold

Nyheder

Tjek sommerens mange aktiviteter - download "Levende Historie" tryk her 

 
Hattemagerhuset PDF Udskriv E-mail

Info

Besøg Tarms ældste hus, der er ca 200 år gammelt. Børnene kan prøve mange aktiviteter.

Gå på opdagelse i haven med de gl. krydderurter og stauder. Vi laver mad på det åbne ildsted, bager brød i den lille stenovn, kærner smør, snitter knive, hugger brænde, ordner have og det der hørte med til det daglige liv på et husmandssted. Hils på hønsene eller tag på historieløb.

  hattemagerhuset_1.jpg

Historie

Hattemagerhuset er Tarms ældste hus - omkring 200 år gammelt. Frem til 1850 bestod Tarm by hovedsageligt af en samling gårde og huse, som lå omkring bækken, der delte byen i en Nørreby og en Sønderby. Lidt længere mod syd - ned mod Egvad kirke - lå nogle husmandssteder og jordløse huse. Et af disse jordløse huse var Hattemagerhuset.

Igennem hele 1800-tallet var huset beboet af mennesker, der ernærede sig ved en kombination af daglejer- og håndværksarbejde. Huset har fået navn efter Johanne Cathrine Jensdatter, der boede her fra omkring 1840 til 1870. Hun var enke og ernærede sig som hattemager, trådhandlerske og daglejer. Hun døde på fattiggården i 1877.

I slutningen af 1800-tallet blev der startet flere fabriksvirksomheder i Tarm, og Hattemagerhuset blev fra da af bolig for arbejderfamilier. Omkring år 1900 boede der en fyrbøder i huset. Hans kone arbejdede som vaskekone, og vaskeriet foregik nede i Tarm bæk, der løber tæt på huset.

Som ved så mange af datidens vestjyske arbejderboliger var der også til Hattemagerhuset en temmelig stor have. Det gamle kålgårdsdige rundt om haven er i dag genopbygget. Haven var vigtig for arbejderfamiliens bierhverv og selvforsyning. Her kunne man have høns, bistader, gedehold og evt. en gris, og her kunne flere af bierhvervene som kurvefletning, riskostebinding og skærveknusning foregå.

Mange af arbejderfamilierne var tilflyttere fra landet, og deres livsform med nyttehave, enkelte husdyr og mange gøremål lå i virkeligheden ikke langt fra hedehusmændenes. Hattemagerhuset er i dag istandsat, som man formoder, det har set ud omkring 1870. Der er etableret historiske værkstedsaktiviteter hvor man kan være med til at bage, lave mad over åbent ildsted, vaske, slå skærver og arbejde i træ.

 

 

 

Aktiviteter

Det' sker for børn

I juli og august hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 11-14

  • bage brød i brændekomfuret
  • kærne smør
  • lave suppe med urter fra køkkenhaven
  • hugge brænde til brændekomfuret 
  • tage på historieløb

Hver onsdag 11-14
Kom og lav din egen hat.

 

 

 

Julianes fødselsdag

Julianes fødselsdag

8. juli 2011 fejre Juliane atter fødselsdag
Da Juliane boede i Hattemagerhuset inviterede hun – mod datidens skikke – Tarms fine damer til fødselsdagsselskab. Damerne måtte selv have kagen med, for det havde Juliane ikke råd til.

 

flag.jpg

 

Praktisk information

Åbningstider i Hattermagerhuset:
Juli-august: Tirsdag, onsdag og torsdag Kl. 10-14.

Hattemagerhuset
Foersumvej 1
6880 Tarm
Telefon 97 36 23 43

 

Entre:
Voksne 30,- Børn under 18 år gratis  

Find vej
Se google kort og lav vejbeskrivelse