|
Høvdingens Langhus
Huset er en nøjagtig kopi af et hus, udgravet i Tarm i 1995. Det lå på toften i en 100 x 100 m stor vikingetidsgård, der eksisterede fra år 700-950 e. kr. f. Inden for denne periode blev alle bygninger utallige gange ombygget og flyttet lidt, idet de jordgravede egestolper normalt kun holdt 30-40 år. Man kan forestille sig, at hver ny generation også byggede nye huse.
Huset i Bork Vikingehavn er 15 m langt, mens hovedhusene i Tarm var på 24-40 m. I disse var 3-4 rum, foruden stald med plads til 18-20 kreaturer. Vikingetidens hovederhverv var, også i Vestjylland, således landbrug, med både husdyravl og kornavl. Høvdingens Langhus går også under navnet Thegnen.
Vikingetidens byggeskik.
Vikingetidens byggeskik er ændret i forhold til den forudgående jernalder. Man gør nu husene bredere og højere. For at sikre styrke og stabilitet i konstruktionen, lader man derfor væggene have et buet forløb, hvilket betyder, at tagryggen tilsvarende kommer til at krumme.
Huset er opbygget i en højrems-konstruktion med jordgravede, tagbærende stolper. Byggeriet har krævet egetræ i god kvalitet, og det kunne i vikingetiden skaffes inde i landet. Eksempelvis indgik 9 m langt, retvokset egetømmer i hovedhusene på gården i Tarm.
Manglen på tømmer
Herude ved havet har egnet tømmer været en mangelvare, og derfor har vi valgt at forsyne husene med tørvevægge, der skulle kompensere for en mere spinkel vægkonstruktion. Ligeledes er hegnene i Bork Vikingehavn lavet af tørv, inde i landet var de på samme tid lavet af stolper og pileflet. Tørvevæggene i langhuset i Bork Vikingehavn er 1,5 m brede og 1,6 m høje, og de vejer ca. 2 tons pr. løbende meter. I alt er der med håndkraft lagt over 1000 tons græstørv på Vikingehavnen. Taget er tækket med tagrør, som i vikingetiden sikkert har været let at skaffe i store mængder netop på denne egn.
I vinduerne er der anvendt ugarvet skind (pergament), spændt ud over en træramme, for at undgå træk. Døre og vindskederne i gavlene er malet med okseblod som bindemiddel tilsat farvepigment. Alle anvendte farver og bindemiddel er kendt fra vikingetiden. Udover blod er der brugt fiskelim, fiskeolie, linolie og trætjære. Husgavlen er smurt med trætjære uden farvepigment.
Vikingehus med tilhørende stald
Rekonstruktion af vikingehus udgravet i Tarm By. Huset, der sandsynligvis har været beboet af tyende eller aftægtsfolk, er indrettet med stald og beboelse samt lille forrådskammer. Huset er bygget i eg og lærk og har vægge og tag i græs tørv.
Græstørvstaget er årsagen til det relative svære tømmer ligesom vægkonstruktion og taghældning er tilpasset græstørvsmaterialet. Græstørvshuse kendes fra andre træfattige områder og kan stadig ses på Færøerne og Island.
Smedjen
Vikingetidens smedjer kunne f. eks, være indrettet i nogle meget simple bygninger, konstrueret over tagbærende stolper. Sådanne er bla. fundet ved udgravninger i Vorbasse i Midtjylland.
Vi har desuden ladet os inspirere af nogle tilsvarende, men lidt ældre bygninger, udgravet i Snejbjerg ved Herning. Her fandt man også væg- konstruktionen, der bestod af pileflet. Jern fremstillede man som i jernalderen af myremalm, ligesom man smedede af jern, der var fremstillet i de omkring os liggende lande. Smedens værktøj ligner til forveksling redskaber, der blev brugt helt frem i nyere tid, men f.eks. var amboltene små i forhold til nutidens. Blæsebælgen er en kopi af en såkaldt fisebælg fra Island, fra omkring år 950.
Grubehuset
Et grubehus er en simpel bygning, opbygget i en oval eller firkantet nedgravning i jorden, deraf navnet. Ved denne konstruktion har man sparet byggematerialer, idet en pilefletning har udgjort væggene i gruben. Kun taget har været udført som på øvrige bygninger.
Et andet formål kan have været at udnytte det fugtige miljø til f.eks. forarbejdning af hør og uld til tøj. I nogle grubehuse er der således fundet rækker af vævevægte fra opstadsvæve samt spor af vævens stolper, mens der i andre tilfælde er klare spor af, at grubehuse også kan have været brugt som smedjer. Grubehuse minder meget om nyere tids esehuse - simple fiskerhuse, der stadig kan ses langs Vestkysten, nærmeste eksempel findes ved Nymindegab.
Offerpladsen
På offerpladsen har vi forsøgt at vise en vigtig side af vikingetidens liv, sådan som det er beskrevet i de Islandske sagaer. Pladsen består af en blotesten, omkranset af gudefigurer. Offerdyret skulle lægges på stenen og have halspulsåren skåret over, så stenen blev vædet. Derefter blev offeret hængt på helligstedet.
Den største af de 4 hedenske højtider var vårblot til ære for Frej, der var markens og husdyrenes frugtbarhedsgud. Symbolet på Frej er derfor en fallosfigur. Ved vårblot blev der kun ofret handyr — en hane, en hanhund, en vædder, en orne, en tyr, en hingst og en mand 7 i alt.
De øvrige højtider hed midsommerblot, høstbiot og jul, hvor man ved vintersolhverv fejrede solens genkomst. Ravne og ulve blev tiltrukket af offerpladsen, og er derfor tæt knyttet til 0din, Den enøjede Gud og den øverste af alle guder. 0din var også dødsgud, for det var ham, der afgjorde,hvem der sejrede, og hvem der faldt på “Ærens mark”. De faldne blev derefter forfremmet til Odins egen hird (Einherjerne) i Valhal.
Trækirken
Bork Vikingehavn har i foråret 2010 færdiggjort et stort og imponerende bygningsværk - en kopi af de kristne kirker, der for omkring 1.000 år blev opført ved markedspladser og ved stormænds gårde, endnu mens hedenskab havde stor magt i landet.
Kirkens rekonstruktion er især baseret på fund af stolpehuller fra en trækirke under den vestjyske stenkirke i Vorgod nord for Skjern. Andre arkæologiske udgravninger af trækirketomter i Jylland indgår også i den grundplan, der udgør grundlaget for rekonstruktionsarbejdet.
Som trædesten foran døren anvendes en kopi af en runesten, som i dag kan ses indmuret i Hanning kirke, nord for Skjern. Det særlige ved denne runesten er afbildningen af en hammer, Thors hammer, selv om selve indskriften først blev udført, da kristningen var kommet til Vestjylland. Brugen af en runesten som trædesten er kendt fra flere jyske kirker.
Lån kirken
Du har mulighed for at låne den smukke dekorerede kirken til forskellige ceremonier. Kontakt
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
eller 97 36 23 43 for nærmere information.
Da danerne blev kristne
Kristendommen blev indført omkring år 960 i Danmark, da kong Harald Blåtand gik over til kristendommen, og skrev på den store Jellingesten, at han havde gjort danerne kristne.
Meget tyder på, at de første kirker blev bygget af vikingetidens høvdinge, idet kristendommen i begyndelsen var kongens religion – og først senere blev hvermandseje. En af de vigtigste opgaver for vikingehøvdingene var at opretholde et godt forhold til guderne, så de kunne sikre samfundet fred og frugtbarhed.
Således kan man godt forestille sig, at den gamle asatro i en periode eksisterede ved siden af kristendommen.
Markedspladsen
Markedspladsen er inspireret af landets ældste markedspiads, der blev anlagt omkring år 700 i Ribe. Pladsen lå ved vadestedet, hvor Ribe Å krydser den vestlige hærvej/studevej (nu hovedvej A 11) og var et oplagt sted at handle. Handlen sattes i system, så der kunne kræves skat, ligesom markedsfreden til gengæld blev garanteret.
Der indrettedes små markedsparceller, adskilt af pileforstærkede grøfter. Her mødtes håndværkere og handelsfolk på aftalte tidspunkter af året med oplandets befolkning. Her byttede man sig til glasperler, kamme, kværnsten og slibesten og meget andet fra den ”store verden”. Det er sådanne ting, der f.eks. er fundet i den udgravede vikingetidsgård i Tarm.
Anløbsbroen
Broen er 40 m lang, og er bygget af kløvet eg, tilpasset med økse (retøkse og skarøkse). Vejbanen og dens fastgørelse mod land er inspireret af et fund fra Nybro, ca, 25 km sydøst for Bork Vikingehavn. Her har man udgravet en ca. 50 m lang befæstet kørevej, der også inkluderer en lille bro over en bæk. Anlægget er opført i den tidligste vikingetid. Det synes at have forbundet Nymindegab med Varde, der lå ved den vestjyske hærvej (nu hovedvej A 11).
Nausterne
Det norske ord for bådehus, dvs, en bygning, hvor bådene opbevares, naust. På Færøerne hedder det et neyst. Herhjemme har man ved Limfjorden udgravet nauster et par steder, mens man i Norge kender til Ca.400 fund. De første fund af denne type bådehuse er fra slutningen af jernalderen. På det tidspunkt er nausten en højremskonstruktion (som man kan se i det rekonstruerede hovedhus).
I slutningen af vikingetiden øges bredde og højde grundet de større skibe. Derfor flytter man den bærende konstruktion ud i væggene og støtter den med skråremme. Det er denne byggeskik, man kan opleve her i Bork Vikingehavn.
I dag behandler man hovedsagelig træskibene med gift for at beskytte skroget Førhen løste man problemet ved at sejle skibet ind i ferskvand, når det var muligt Herved dræbtes de saltvandsdyr, der levede i skroget Ellers måtte skibene regelmæssigt kølhales og skrabes Man kunne også lade skibet stå på land i en naust, når det ikke blev brugt. Det er den løsning vi har brugt på vikingehavnen.Det har den fordel, at bordene (plankerne) ikke får lov at trække vand. Vandtrukne bord flækker og skibet bliver utæt. Og er med til at give ekstra dødvægt, der især hæmmer ved roning. Solens udtørring er også et problem, derfor er naustens skygge det bedste sted.
"Legepladsen"
Vikingerne var ikke bange for at lege/dyste, mangt et væddemål er blevet afgjort gennem leg og styrkeprøver.
- Tør du gøre dem kunsten efter?
Hesten
To sidder med front mod hinanden overskrævs på hesten. Det gælder om at slå den anden af med sækken.
Rullebommen
To står på bommen. De må ikke røre hinanden. Den første, der falder ned, har tabt!
Kongestangen
Kongen står øverst og en udfordrer ad gangen må gå op ad stangen og angribe. Man må slå med flad hånd på bryst og skulder — og kun det! Husk det er en gentlemansport, så hvis du f.eks. river i tøjet, har du tabt!
Kaste line på bådebroen
At kunne kaste en line er vigtigt for en sømand, og der står altid en bolværksmatros for enden af molen, der gerne vil gribe den. Prøv om du kan kaste til ham!
|
|
|
Velkommen til Bork Vikingehavn, stedet hvor vikingetiden bliver levende.
Bork Vikingehavn er støttet af Arbejdsmarkedes Feriefond
Levende historie
